Jobbet som frisør

Uddannelse

Almindelige frisører som arbejder i en frisørsalon har en Erhvervsuddannelse. Kort sagt kaldes den også Frisør uddannelsen som varer 4 år. Den frisør jeg snakkede med, gik på hf efter folkeskolen. Men man kan også starte en frisør salon og ansætte ikke uddannede frisører, fordi det er ikke sådan at man skal have et eller andet diplom eller bevis fra uddannelse. Et eksempel på ikke uddannede frisører er i Bazar vest hvor der er mulighed for at blive klippet af indvandrere.

Personlighed

Som frisør skal man have en personlighed der er åben. Man skal kunne føre nogle gode samtaler med kunderne, og man skal være rigtig kreativ og lade fantasien flyde. Noget som er meget vigtigt er, at man ikke skal holde sin mening tilbage, fordi det er vigtigt at komme frem til det rigtige resultat. Der er andre ting som gør en til en god frisør, man skal fx være meget rådgivende. I det her tilfælde skal man fx rådgive om hvordan de skal pleje deres hår.

Forventninger

Jobbet som frisør er ligesom man forventer, det er et hyggeligt og spændende job. Men det som kommer uventet og som et chok, er at man har så travlt. Tid til familien er der heller ikke pga. de travle arbejdsdage og med den lave løn, så skal der jo arbejdes endnu mere. Frisøren udtrykte i hvert fald, at det var det her hun drømte om da hun var yngre og stadig ikke havde klaret sin ungdomsuddannelse.

Arbejdsvilkår

Arbejdsvilkårene i Poul M er gode, men hvis vi snakker om løn og tid, så er de ikke i top. Hun mener at det er hårdt at være frisør i forhold til hvad man forventer, men hun er stadig rigtig glad for sit arbejde. Der er dog nogle små ting godt kan ændres, men det er ikke særligt store ting så det klarer de med tiden.

Jeg spurgte hende også om dette job som frisør kan anbefales til vores generation, og det mente hun bestemt ikke med et lille grin. Grunden til det er at, man skal arbejde så meget at man ikke får tid til et godt familie liv. Med den udvikling af arbejdstiderne så kan det ikke anbefales til mennesker, som ser sig selv i en fremtid med familie.

Steven og Magnus

Jobbet som skolelærer

Uddannelse

For at blive lærer skal man tage en læreruddannelse. Den kræver at man har taget en studentereksamen, dvs. en gymnasial uddannelse. Retning og andre ting er underordnet, men derimod skal karaktererne være gode. For at komme komme ind på seminaret skal man “dyste” mod de andre som vil være lærer. Grunden til at det kan være svært at blive lærer er at seminarerne kun har et bestemt antal pladser, det gør så at dem der har det bedste gennemsnit kommer ind på de pladser, selvom det måske ikke er dem der ønsker dette job mest. Den almindelige lærer uddannelse som er til folkeskole lærer tager 4 år. Man kan dog udskyde den ved at være i udlandet eller vil bygge ekstra på, f. eks. hvis du vil være gymnasielærer.

Personlighed

Der kan være mange forskellige personligheder som lærer, det vigtigste er bare at man vil de unge det bedste. Det gør man ved at få alle med socialt og prøve at kommunikere på et niveau alle  kan være med på, og så handler det om at lærer dem så meget så muligt. Det kræver at man er konstruktiv og kreativ. Der kan opstå udfordringer som forskellige niveauer i klassen, og så skal man finde den måde at lærer på som man lærer alle mest med. Opfindsomhed kan også være en god ting at have, da unge har svært ved at koncentrerer sig i lang tid af gangen, kunne man hjælpe dem med noget fysisk i stedet for bogligt.

Drømmejob

Vores interview var med en skolelærer Tomas. Han siger at det var hans “drømmejob” på den måde at det har han altid vidst han gerne ville være. Det var det han var målrettet efter og det han drømte om at lave når han blev ældre. Grunden til Tomas ville være lærer var fordi han kunne lide at lærer noget og at hjælpe andre med at lærer noget. Han fik også støtte fra huset da nogen fra slægten også var “har været” skolelære.

Arbejdsvilkår

Arbejdsvilkårene er gode, og der er ikke altid meget press på lærerne. Meget af det er selvstyret som f. eks. forberedelsen til timerne. Man kan vælge at bruge meget tid på det, men også vælge at begrænse det så man fpr en jævn balance mellem arbejde og fritid. Løn og andre ting er delvist okay, man har det man har brug for, men man er på samme tid heller ikke rig. Når man lige er begyndt at være lærer kan det være overvældene fordi der er så mange ting at lave.

Anbefaling?

Jobbet kan anbefales både og. Det er et sjovt og socialt job, med ting at lave hele tiden, men også et job man kan have tid til familien med. Jobbet er sjovt og interesserende på mange måder og kan skabe nye udfordringer hele tiden. Jobbet kan derimod være ekstrem svært at få i øjeblikket da vi skal spare. Man spare på den måde at man er længere i skole og lærerne får flere timer, så der er meget begrænset adgang til at få jobbet som lærer i øjeblikket.

Magnus & Steven

 

Interview med Jesper Wiinholt

Vi har lavet et interview med Jesper – UU-vejleder på Langsøskolen:

Hvorfor ville du gerne være UU- vejleder?
– ”Jeg har været det der hed skolevejleder i rigtig mange år. Jeg var med til at starte skole vejledningen i Høje Taastrup kommune, hvor jeg kom fra, i 1976. Jeg var skolevejleder i Høje Taastrup, som den første på den skole. Jeg flyttede til Silkeborg, fordi jeg nogle år tidligere var blevet gift med en jyde. Så blev jeg familiesammenført her til Jylland, og så kom jeg op på Dybkær skolen og var lærer et par år. Senere flyttede skolevejlederen derfra til et andet job, og så blev jeg skole vejleder på Dybkær skole i 1980. Og har været der altid. Så startede ungdomsuddannelsen i 2004, og der fik jeg valget, der hed, ”Vil du være vejleder eller vil du være lærer”? Det tænkte jeg lidt over, og fandt ud af, at hvis jeg ikke var vejleder ville det være ligesom at hugge højre arm af. Så jeg valgte at være vejleder på fuld tid.”

Hvordan kom du på, at du ville være UU- vejleder?
– ”Man kan sige, at det var skole inspektøren på skolen i Taastrup, der opfordrede mig til at tage det arbejde og udnævnte mig til den første skolevejleder. Så det var ham, der fik mig i gang med det. Da jeg søgte herovre og kom til Dybkær skolen, var jeg skolevejleder. Det benyttede inspektøren sig af, da den skolevejleder der var dér rejste i 1980. ”

Hvilken uddannelse har du?
– ”Jeg har den der hedder vejleder-uddannelsen fra Danmarks Lærer Højskole. Det på tidspunkt tog den ét år. Jeg var af sted en hel dag om ugen, og så den afsluttende eksamen. De fleste tager den i seks moduler efter skoletid, hvis man kan sige det sådan. Men dem der er i gang, som ikke har UU- vejleder uddannelsen, de gør det ved siden af at de er vejleder, og så går de til prøver, hver halve år, altså eksamen hver halve år, og går derefter videre med næste modul.”

Hvor lang tid har du været det?
– ”Jeg har været UU- vejleder siden 2004. Skolevejleder hed det først, og så UU-vejleder. Fordi man startede ungdomsuddannelses vejledning, hvor det ikke skal være lærer der skal være vejledere, man kan altså ikke både være lærer og vejleder. Man skal være vejleder på fuld tid, for at se om vi kan løfte vejledningen, og det har vist sig, at man godt kan. Der er en lov om vejledning, som er blevet underskrevet af Dronningen.”

Hvad laver en UU- vejleder?
– ”Man vejleder eleverne i grundskolerne. Vi er delt op på den måde, at vi nu er 9 der har grundskolerne i Silkeborg Kommune. Vi har fra 7. klasse og op. Dvs. de små skoler f.eks. Resenbro skole har vi ikke noget med at gøre. Vi foretager det, jeg gør med jer. I løbet af 8. klasse har vi jer på introkurser, har samtaler med jer, og så i 9. klasse vejleder vi jer, til hvad I skal bagefter.  Vores primære opgave er, at få jer i en uddannelse, så skal vi se om vi kan gøre jer parate til det.”

Kræver det noget specielt?
– ”Det kræver en viden om alt hvad der hedder uddannelse og job. Det er derfor man siger, at det er UU-vejlederen det tager sig af det, og lærerne tager sig af alt mulig andet. Så derfor skal vi vide alt inden for uddannelse og jobs. ”

Hvor mange elever har en UU- vejleder ca. ad gangen?
– ”Jeg har tre skoler. Så det er alt efter hvor mange elever der går der. Jeg har 8. og 9. klasse på Langsøskolen, 8. og 9. på Bryrup skole, og 8., 9., og 10. på Dybkærskolen.
Der er noget der hedder unge-vejleder som er op til 18 år. Dvs. når I forlader skolen så følger jeg jer. F.eks. hvis I starter på Gymnasium og dropper ud, er det mig det kontakter jer, og skal høre hvad der er sket.”

Er det svært at holde styr på alle eleverne?
– ”Jeg synes ikke det er svært at holde styr på eleverne. Vi har vores værktøjer. Vi har noget der hedder UV-data. Der kan vi gå ind og se de oplysninger der ligger om jer. Så kan vi gå ind og se, om der har været mange skoleskift osv. Hver eneste gang jeg har en samtale med en elev, noterer jeg ned, hvad vi snakker om, og er kommet frem til.”

Føler du dig ansvarlig for det, hvis en elev ikke får en uddannelse?
– ”Jo, det er træls. Man kan sige, at jeg ikke har gjort mit arbejde godt nok. Jeg kan selvfølgelig ikke bestemme, men vores mål er, at vi skal have alle elever til at få en uddannelse. Som det er i dag med samfundet, får man ikke noget job uden en uddannelse. Uddannelsen behøver ikke være lang, men man skal have en. Vi ligger på 93 % af vores elever, som får en uddannelse i Silkeborg kommune. Det er rigtig rigtig mange!
Vi har også mange uddannelser og uddannelsessteder. – Vi har f.eks. Teknisk skole, SOSU, STX, HF, HHX, så vi er godt dækket ind.”

Clara & Ina

Skolepraktik

Vi har i dag været på besøg hos to praktikanter, for at få deres mening om det at være i praktik. Vi har spurgt Catrine fra 9. b, som er i praktik hos Bonnie Dyrecenter og Mathilde fra 9. b, som er i praktik i Sportigan.

Der er meget stor forskel på, hvordan hver enkel bliver behandlet på praktikstedet. Vi kan tage Catrine som eksempel – de to dage hun indtil videre har været der, har hun: Vasket gulv to gange i hele butikken, støvsuget hele butikken, tørret støv af, gjort rent ved dyrene, mm. Der er ingen der har snakket med hende, hun sidder alene og spiser, på nær i dag da hun sad sammen med en mand, men ingen sagde noget…
Catrine er blevet lidt forskrækket på en måde, da hun ikke havde regnet med, at det var det eneste hun skulle lave, og gik ind til. Catrine citerer: ”Jeg vil hellere i skole, jeg synes slet ikke, det er sjovt.” Det eneste hun har fået ud af praktikken, er at hun er sikker på, at hun aldrig vil arbejde i en butik – det er jo på en måde positivt.

På Mathildes arbejdsplads i Sportigan, var det helt omvendt. De havde taget godt i mod hende, snakker med hende, og gør det ”hyggeligt” for Mathilde at være.
Mathilde har i de sidste to dage støvsuget – gjort rent, hængt tøj på plads, sat prismærker på tøjet mm.
Vi fik en anden fornemmelse da vi kom hen til Mathildes arbejdsplads, det virkede som om hun var glad og godt tilpads. Stemningen hos Catrines praktik er dårlig og akavet, mens den hos Matilde som sagt er hyggelig og social, hun citerer: ”Folk går rundt og hygger sig, og der er ikke så meget stress på.”

Vi synes, at man bliver udnyttet meget nogle steder som praktikant, da man får de opgaver ”som ingen andre vil have” ved at gøre rent, og tage de trælse pligter.
Det er da slet ikke rimeligt, at man i en tøjbutik skal gøre rent på et toilet. Det kan vi ikke se nogen mening i. Catrine arbejder fra kl. 10 – 16, mens Matilde arbejder fra kl. 09.30 – 13.00.

Selvfølgelig er nogle af opgaverne kedelige, men det høre jo med – dog ikke i det omfang Catrine fx er blevet sat til.

Vi synes også at man som UU-vejleder burde fortælle en og sørge for, at få informeret praktikanten om hvad man egentlig kan komme ud for i en butik. Han skal også informere arbejdspladserne om, hvad man kan tillade sig over for en skolepraktikant. Der ud over, er det også vigtigt, at dem på arbejdspladsen er opmærksomme på praktikanten, snakker med dem, og sørger for, at de ’trives’. Cathrine citerer: ”De snakker ikke til mig, overhovedet.” Matilde citerer: ”Folk har været flinke, og taget rigtig godt imod mig.”

– Clara, Ina og Cecilie.

Interview Med GymnasieElev

 

det var her Casper C havde engelsk som også er hans favorit fag

 

Det er så Gymnasiet!

vi var på Gymnasiet og interview en tidligere langsøskole elev som nu går på første år i gymnasiet, hans navn er Casper Vincents!

Hvorfor valgte du Gymnasiet?

Gymnasiet var det sted som for mig åbnede flest døre til uddannelser, jobs og osv.

Hvorfor valgte du at gå direkte til Gymnasiet og ikke tage 10 eller efterskole?

Fordi at det er næsten det samme som 8 og 9 klasse i folkeskolen og det er lidt spild af tid.

Hvad er dit formål med gym?

jeg vil finde ud af hvad jeg vil og forhåbentlig gennemfør Gymnasiet med en god gennemsnitlig karakter.

Synes du at det er bedst at vente i 10 indtil gym?

det afhænger jo af hvem man er, men 10 eller efterskole er jo også hyggeligt nok.

Synes du at Gymnasiet er bedre end de andre uddannelser?

Det var det bedste valg for mig og det er det også stadig!

Hvad vil du være når du bliver stor?

det ved jeg ikke, men jeg går også på Gymnasiet for at finde ud af det.

Hvad for nogle fag  og studieretninger har du valgt?

Dansk og historie på A som er obligatoriske fag , matematik på A , spansk og engelsk på A , fysik på B niveau, mediefag og biologi på C niveau. studieretningen er matematik og fysik og kemi på B.

Kan du anbefale den studieretning? Hvorfor?

jeg kan godt lide studieretningen fordi der kun er et svar på fx et matematisk spørgsmål, hvor i Dansk som der er flere svar på et dansk spørgsmål fx.

Hvad for nogle fag er bedst her på Gymnasiet?

Idræt og engelsk. Engelsk er hyggeligt, sjovt og nemt. Idræt får man lov til at lave hvad man kan og der er luft og plads til at lade energien slippe løs.

Hvilket fag tror du de fleste her på Gymnasiet synes er bedst?

jeg tror det er Musik fordi at der bliver gjort meget ud af musik og at der er meget mere luft i det end fx fysik og kemi.

Er der ulemper ved gymnasiet?

ja at man skal lave Lektier 3 kvarter hver dag og så det er skoletiden til 15.20 hver dag.

Er der gode ting ved gymnasiet?

der er mere fri til at lave selve de fag man har, man kan selv bestemme om vil det eller ej.

Kræver det meget det at gå på gymnasiet? Hvorfor?

det afhænger af om vil det eller ej, og folkeskolen erklære jo også om eleven er klar til det men ellers så kræver det at du møder op og er klar til fagene og laver lektierne ligesom i folkeskolen.

Er det vigtig at man ved hvad man vil før man går på gym?

det tror jeg ikke, jeg har fx valgt Gymnasiet fordi jeg vil finde ud af hvad jeg vil og det tror jeg også de fleste gør her på Gymnasiet.

Kan du anbefale gym? Hvorfor?

ja, fordi at du fx hvis du ikke er så vild med biologi kan du jo vælge det på C niveau og have det på kun et år, men hvis du rigtig godt kan lide det kan du jo vælge det på A niveau og have det alle 3 år. Det er gode lærer og meget socialt osse. Jeg har lært mange at kende pågrund af timernes lære metode her det første halve år.

Ja her var lidt om Gymnasiet, hvis du er mere interreseret kan du klikke på det her link: http://www.silkeborg-gym.dk/

skrevet af Jonas og Simon.

Efterskole

De fleste vælger at komme på efterskole fordi de gerne vil have et år hvor de kan møde en masse nye mennesker. Mange vælger det også, fordi de gerne vil kunne koncentrere sig i timerne og det er nemmere når man starter som ny, uden at kende nogen.

Det handler også om erfaring, ansvar og oplevelser. Mange forældre anbefaler efterskole til sit barn, for der er en rimelig stor mulighed for at man modnes. For de unge elever kan det godt være en smule grænseoverskridende, for de har højstsandsynligt ikke prøvet at stå på egne ben før. På en efterskole skal du selv sørge for at stå op, komme til tiden, være der når der skal krydses af. Der er selvfølgelig voksne på skolen som kan hjælpe dig igennem dagen hvis den er hård. Men hele pointen med en Efterskole er af du kommer væk fra de trygge rammer, med mor og far.

På en folkeskole er der de grundlæggende boglige fag. Når du får en plads på skolen og udfylder papir, så vælger du også hvilken linje du vil have.

Vi har været ude på Hammerum Efterskole. Vi valgte at besøge lige præcis den, eftersom der er mange fra vores årgang der starter derude i 10. Klasse – Vi fik spurgt

Nogle elever, om nogle ofte stillede spørgsmål.

– Lavet af Michelle, Mathias, Jonas og John.

Svigt i erhvervspraktik

Se den! den er go´

en kort beskrivelse, af et forløb om at overtage et firma

 

han blev samlet op af hans fars firma, efter han havde et rengørings job Hos iss, han havde dette rengørings job under studie, men droppede af hans studie ( universitet-samfunds fag) for at tage det job som fuldtid, og efter en periode blev han ringet op af hans far, og tilbudt et job, i firmaet, Dsr. ( dvs, hans fars firma ) han tog imod, fik stillingen, og efter nogen år hvor hans far gik på pension, købte han hans del af firmaet, og blev direktør, pga hans erfaring, + selfølgelig det at han nu ejede en stor del af firmaet, firmaet vi taler om blev startet af hans far og 2 af hans bedre venner, og disse 2 bedre venners sønner, er nu på samme måde, del ejere af firmaet.

 

For den aktie/ delvis ejerskab af firmaet, skulle han betale ½million, som blev betalt, 60000 af gangen, af overskudet fra firmaet

 

Jobbet som pædagog

Uddannelse

Det er forskellige former for uddannelser inden for pædagogik fx så skal en almindelig pædagog tage pædagoguddannelse. En pædagog medhjælper minder rigtigt meget om en normal pædagog, men uddannelseslinjen er ikke helt den samme og almindelige pædagoger har et større ansvar. I forhold til ansvar så er det de almindelige pædagoger som samarbejder med forældre, mens medhjælpere lytter til børn og laver aktiviteter med dem.

Personlighed

Angående hvilke personligheder der passer til pædagogik, så kan man hen til åbne mennesker. Man skal være omsorgsfuld, kærlig og generelt være god med børn. Pædagoger skal arbejde med opdragelse, pleje, undervisning og vejledning. Det er vigtigt at man har den personlighed, og er kvalificeret til de krav som er stillet til en hver pædagog. Der er nogle som ikke har klaret den som pædagog eller pædagog medhjælper pga. af at man ikke har kunnet opfylde kravene.

Forventninger

Man kan godt sige at jobbet er som man forventer det, men det er sket og det kan ske at man bliver til noget andet. Jeg interviewede Resenbros fritidsleder Sonja, som er endt i en anden position, men det betyder jo ikke at hun endte i en værre position. Hun er faktisk endt som leder for både fritidsklubben og sfo’en, hvilket vil sige at hun er bedre lønnet og ikke laver det samme som normale pædagoger. Dog færdes hun med pædagoger på arbejdspladsen, og hun hjælper af til.

Arbejdsvilkår

Arbejdsvilkårene er som de skal være, men pædagoger løn er dog ikke så høj. Der har været tidspunkter hvor Sonjas kollegaer har strejket, men nu hvor hun er leder så har hun ikke ret til at strejke. Grunden til at hendes kollegaer har nødt været til at strejke er, fordi kommunen har haft nedskæringer og besparelser hvilket betød at, nogle medarbejdere blev fyret. Det at der har været fyringer resulterede mere stressede dage for de få pædagoger som beholdt deres job. Og Resenbros fritidsleder Sonja anbefaler dog også jobbet som pædagog til vores generation.

Steven og Magnus

HHX vs. STX

Vi har i dag valgt at beskæftige os med HHX og STX. Vi vil prøve at samligne de to uddannelsessteder, og derfor har vi stillet tre elever nogle spørgsmål.

Herunder har to handelsskoleelever svaret på nogle spørgsmål.
Kenneth på 18 år, som går første år på HHX, og Emil på 21 år som er tidligere elev.

Hvorfor har du valgt HHX?
Kenneth: Jeg valgte HHX, fordi jeg skal bruge det for at kunne tage en uddannelse som finansøkonom. Mere simpel kan det vist ikke siges.

Emil: Ford jeg havde stor interesse for handel, international økonomi osv.

Hvad er din holdning til STX?
Kenneth: Jeg har ikke en decideret holdning til gymnasiet, da jeg aldrig har været deroppe, heller ikke i brobygning. Folk vælger jo gymnasiet, fordi de højst sandsynligt skal bruge nogle fag deroppe, som man ikke kan have på HHX.

Emil: Jeg synes gymnasiet har rigtig mange fag, som rigtig mange aldrig for brugt.

Hvordan er HHX anderledes, end STX?
Kenneth: Vi har ikke naturfag, men vi har til gengæld fag, som man kan bruge i handel. Virksomhedsøkonomi, afsætning osv.

Emil: Forskellen er at handelsskolen har fokus på… handel. Hvor gymnasiet har mange flere forskellige ting at byde på.

Havde du overvejet at tage på STX i stedet for HHX?
Kenneth: Nej, jeg har altid vidst, det var HHX jeg skulle på.

Emil: Nej det har jeg ikke overvejet.

Hvilke muligheder har du fået ved at tage HHX?
Kenneth: Jeg kan læse til alle ting indenfor økonomi. Hvis jeg senere finder ud af, at det ikke er mig med økonomi, kan jeg altid bruge fagene til at læse til noget andet. Jeg synes selv, HHX åbner flere døre end STX.

Emil: Jamen du har større og bedre grundlag for at tage en økonomisk præget uddannelse, eller generelt alt indenfor handle.

Hvad vil du gerne efter HHX?
Kenneth: Jeg vil gerne læse videre på EA Dania Silkeborg som finansøkonom, og så enten på universitet eller arbejde som økonom eller revisor.

Emil: Efter handelsskolen tog jeg i hæren, men drømmer stadig en dag om at blive iværksætter.

Hvor længe har du vidst, at du ville på HHX?
Kenneth: Fra første gang jeg snakkede med UU-vejlederen på Fårvang Skole i 6.- eller 7. klasse. Jeg har aldrig været i brobygning på STX eller HTX, kun på HG & HHX. Jeg fravalgte HG, da jeg ikke kunne bruge det til at blive finansøkonom. Jeg fandt først helt ud af, at det var HHX, da jeg skrev OSO sidste år.

Emil: Det vidste jeg nok 2 år inden jeg startede.

Herunder har vi fået svar fra Anders på 19 år, som går i 3. g på STX.

Hvorfor har du valgt STX?
Anders: Da jeg tog mit valg i forhold til at tage på STX frem for HTX eller HHX, var jeg slet ikke afklaret med hvad jeg ville med min uddannelse. I løbet af 10. klasse blev jeg mere og mere glad for fysik og kemi, hvilket åbnede mine øjne op for STX frem for HHX, da jeg vidste at STX tilbød naturvidenskabelige studieretninger. HTX tilbyder de sammen naturvidenskabelige studieretninger, men den skole sagde mig ikke rigtig noget.

Hvad er din holdning til HHX?
Anders: Min holdning til HHX er forholdsvis åben, jeg har en del venner som går der. Må alligevel indrømme, at som elev på gymnasiet, så ser man vel lidt ned på handelsskolen.

Hvordan er STX anderledes, frem for HHX?
Anders: På STX findes alle de naturvidenskabelige fag, som man ikke finder på HHX. Fagene på HHX er stort set alle sammen handelsrelateret. Hvis du fx har matematik på HHX, så arbejder du meget konkret med faget, hvorimod på STX arbejder man noget mere abstrakt. Det er ikke kun i matematik, men alle de fag som både STX og HHX tilbyder. Jeg synes, at det er spændende at arbejde abstrakt med fagene, men det kan også være hårdt, da det kan være svært at forholde sig til,  i forhold til handelsskolen, hvor det man arbejder med kan perspektiveres direkte ud i livet til noget håndgribeligt. 

Derudover synes jeg også at STX giver mere plads til mangfoldighed. Her mener jeg at på STX ser man ingen gå alene rundt uden venner. Her er der plads til alle. Fællesskab er et nøgleord på Silkeborg Gymnasium. Silkeborg Gymnasium gør rigtig meget for at styrke fællesskabet mellem eleverne, men også grupper af elever tager selv initiativ, til at holde fester eller andre events for at samle folket uden for skolen.

Havde du overvejet at tage på HHX i stedet for STX?
Anders: Jeg overvejede kraftigt at tage på handelsskolen, da jeg i folkeskolen var jeg blevet godt og grundig træt af de naturvidenskabelige fag. Efter jeg havde gået i 10. klasse ændrede tingene sig, jeg var blevet ældre og kunne se bedre muligheder, ved at tage STX med en naturvidenskabelig studieretning.

Hvilke muligheder har du fået ved at tage STX?
Anders: At have taget STX har åbnet mange flere muligheder end hvis jeg havde taget HHX. Så længe jeg på STX har haft: matematik på A-niveau og engelsk på B-niveau.  Det har givet mig mulighed for at komme ind på de samme uddannelser, som dem der har gået på HHX. Derimod kan dem der har gået på HHX ikke komme ind på det samme, som jeg har mulighed for, da deres undervisning er handelsrelateret.

Hvad vil du gerne efter STX?
Anders: Når jeg bliver færdig med STX, skal jeg arbejde i et halvt år, hvorefter jeg skal tjene min værnepligt, hvilket tager 4 måneder. Så er vi tilbage til sommerferien, og herefter regner jeg med at læse til ingeniør på Århus eller Københavns universitet. Det bliver inden en bachelor på 3 eller en kandidat på 5 år – det er jeg ikke helt afklaret med endnu.

Hvor længe har du vidst, at du ville på STX?
Anders: Jeg fandt først ud af, at jeg ville gå på STX kort før man skulle vælge uddannelse i 10. klasse. Det valg er jeg rigtig glad for, at jeg har taget den dag i dag.

Ud fra alt dette kan vi konkludere, at HHX er meget handelsrelateret og mest for dem, som ved at de vil noget inden for handel og økonomi. STX er derimod mere for alle, og dem som måske ikke er helt afklaret med, hvad de vil. På STX er fagene også langt mere abstrakte end på HHX. Derfor er det individuelt hvilken uddannelse, der passer til hver enkel person.

Se evt. denne video, for at få et nemt og hurtigt indblik i, hvordan HHX fungerer.

– Ina, Clara og Cecilie.